Hop til hovedindholdet

Jammerbugt Kommune logo

Åbningsarrangement Kulturugen - Big Band Galla


Dato og tid

Lørdag d. 2. oktober 2021 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 2. oktober 2021 kl. 14:55

Sted

Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt, Søparken 2, 9440 Aabybro Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt
Søparken 2
9440 Aabybro

Åbningsarrangement Kulturugen - Big Band Galla


Arrangementsbeskrivelse

BIG BAND GALLA

Nordkraft Big Band og Jammerbugt Kommune byder indenfor til Bigband Galla.

Dørene åbnes kl. 14.15.

Glæd dig til en storslået eftermiddag med hele Danmarks eget nordjyske bigband – et 17 personer stort jazzorkester i international klasse. Sammen med dem på scenen har de inviteret den fantastiske sanger og crooner Mark Linn. Sammen vil de fortolke nogle af de største hits af bl.a. Count Basie, Frank Sinatra osv. Du vil også opleve ny musik fra Nordkraft Big Bands guitarist Martin Granum, som med støtte fra Statens Kunstfond har skrevet flere numre til suiten Crazy Nordjylland.
Så med andre ord er der lagt op til en begivenhedsrig eftermiddag i Aabybro med masser af god swing- og jazzmusik.

MARK LINN
Mark Linn er sanger og skuespiller. Han er bl.a. kendt fra The Antonelli Orchestra, som gennem flere sæsoner har ageret husorkester i Vild Med Dans på TV2. Derudover har Mark medvirket i flere musicalforestillinger, Melodi Grand Prix og som gæstesolist og korsanger med en række danske kunstnere, således har han også medvirket på soundtracket til filmene Den Eneste Ene og Fidibus.

NORDKRAFT BIG BAND
NBB er Nordjyllands rytmiske ensemble, med rødder i den amerikanske og europæiske bigband-tradition. Bigbandet har gennem de seneste år, med nye kunstprojekter og interessante samarbejder, markeret sig blandt landets bedste bigbands.
NBB har bl.a. arbejdet sammen med Bob Mintzer (USA), John Clayton (USA), Szhirley, Nikolaj Bentzon, Sinne Eeg, Roger Neumann (USA), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Niels Jørgen Steen, Robben Ford (USA), Veronica Mortensen, Mike Andersen, Søren Sko, Dorthe Gerlach, Martin Brygmann og Jimmy Jørgensen.

Koncerten er en del af Nordkraft Big Bands "Big Band Classics-projekt", som er støttet af Spar Nord Fonden, Nordea-Fonden og Wilhelm Hansen Fonden. Nordkraft Big Band er iøvrigt støttet af Aalborg-, Mariagerfjord-, Rebild- og Jammerbugt Kommune, samt Statens Kunstfond.