Indlæser
Informationsmøde om biogasanlæg ved Aggersundvej 420
Dato og tid
Tirsdag d. 27. august 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 18. august 2024 kl. 23:00
Sted
Han Herred Efterskole,
Aggersundvej 237,
9690 Fjerritslev
Han Herred Efterskole
Aggersundvej 237
9690 Fjerritslev
Informationsmøde om biogasanlæg ved Aggersundvej 420
Arrangementsbeskrivelse
Informationsmøde om biogasanlæg ved Aggersundvej 420
I forbindelse med at forslag til Lokalplan 05-002 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 med tilhørende miljørapport er i offentlig høring, afholdes et informationsmøde tirsdag d. 27. august kl. 19-21 på Han Herred Efterskole, Aggersundvej 237, 9690 Fjerritslev.
På mødet vil Jammerbugt Kommune og Grønt Han Herred gøre rede for projektet, planlægningen og den videre proces.
Baggrunden for informationsmødet
Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 20. juni 2024 vedtaget Forslag til Lokalplan 05-002 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14, og sender derfor planerne i offentlig høring i 9 uger, jf. Planloven §§ 24-26. Planerne vil være tilgængelige på hjemmesiden fra den 12. juli 2024.
Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen er, at Grønt Han Herred A/S ønsker at etablere et fælles biogasanlæg syd for Øslev. Anlægget er et barmarksprojekt, hvor en række landmænd går sammen om opførelsen af anlægget. Anlægget skal behandle biomasse i form af flydende og fast husdyrgødning, landbrugsafgrøder (strå) og industrielle restprodukter under dannelse af biogas. Gassen afsættes som tryksat gas, og der skal således ikke etableres en gasledning til afsætningen. Lokalplanen har til formål at udforme rammerne for etablering af biogasanlægget og give mulighed for placering tæt på biomasseproducenter og aftagere af den afgassede biomasse. Denne placering begrænser kørselsbehovet og giver mulighed for nyttiggørelse af områdets affald til produktion af grøn energi, der kan erstatte fossile brændsler. Lokalplanen skal sikre, at biogasanlægget udformes med hensyn til omgivelserne.
Derfor er tilmelding nødvendig
Af hensyn til forplejningen og for at sikre at der er plads til alle, vil vi gerne at du tilmelder dig informationsmødet, såfremt du ønsker at deltage.
På gensyn!
Venlig hilsen
Jammerbugt Kommune
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Jammerbugt Kommune
Tlf: +45 41912668
ada@jammerbugt.dk
Kontaktinformation til arrangør
Jammerbugt Kommune
Tlf: +45 41912668
ada@jammerbugt.dk